Julestemningen invaderer

Jeg har købt et par julegaver i dag - og adventsgaver, selvom det ikke officielt er adventsgaver. Jeg ved godt at der herfra kun er én vej tilbage. At overgive sig til julestemningen, mens man klipper julepynt med tøserne. Så nu har jeg simpelthen også købt karton i de tre obligatoriske julefarver; grøn, rød og hvid. Så nu er jeg dømt til at gøre noget ved det!

Selvom jeg godt ved at jeg har skræmmende travlt på arbejdet for tiden, så har julestemningen fået tag i mig. Jeg nynner ikke kun julesange mere - jeg synger dem. Der er som sagt købt julestads. Jeg overvejer seriøst hvilket dukkehus vi skal investere i til ungerne (eller få bedsteforældrene til at investere i). Jeg frydes over Føtex' julelys, når jeg står i krydset ved Fasanvej metro station. Overvejer seriøst at binde en lyskæde om altanens rækværk, selvom det nok er livsfarligt i disse vinter-stormende tider.

Så jeg giver efter for stemningen, og hygger derudaf med det formål at få lidt ro i sindet, sådan at jeg kan koncentrere mig om alt det andet her i livet. Som at jeg skal have nye briller for eksempel... MEN mine forringede øjne er vist en helt anden historie...

Indretning, keramik og porcelæn

Jeg har haft en ting for indretning de sidste par måneder... Jeg har haft en ting for indretning. Shit! Jeg er stadig lidt i chok over mit eget engagement på området. Boligblade (nu også kendt under navnet indretningsmagasiner) har fundet vej ind i min læse-bunke. Jeg har købt rammer i Ikea til at hænge postkort op på væggen med. I gamle dage brugte vi jo bare noget elefant-snot, og så var den ged oppe på væggen. 

Nu skal der rammer til. Billige rammer, men dog rammer! Jeg hænger dem godt nok ikke op på væggen - endnu... For vores lille familie er blevet ramt af flytte-feber. Vi har nu i måneder kigget på huse og gransket diverse salgsopstillinger, og drømt om alt det vi gerne vil have plads til (designer-møbler som vi aldrig får råd til og et klaver er nogle af mine drømme). Men nu må vi jo se...

Keramik har også sneget sig ind på mig - keramik! Ikke på guld-Kähler-vase-måden, men dog på den der wow-har-du-lige-set-den-der-skæve-vase-måden. Jeg har dog kun et sted at sætte en Kähler-vase (med skønne grønne striber) som ikke må blive smadret af klatrende børn, så det har jeg gjort og så bliver det heldigvis ved det lidt endnu. 

Helt ærligt, så havde jeg ikke lige set den komme. Maling med sjove farver på væggene har hjemsøgt mig i årevis, men keramik! Undskyld for de mange udråbstegn, men keramik og porcelæn er sådan lidt en ting jeg forbinder med antikforretninger og liiiidt for mange penge. Og nu har jeg så købt mig et krus. Fra Royal Copenhagen. Og det er super fedt og i en støvet lilla med hvid kontrast. Jeg bliver glad hver gang jeg ser det mit skrivebord, så et eller andet får jeg da ud af den her indretnings-besættelse... 

Næste stop bliver vist en grå væg, hvis jeg får "lov" af manden. Han skal jo også kunne holde ud at være hjemme.

Sommer i hverdagen

Så er jeg ved at være ude på den anden side af jobsøgningsforvirring, ferie og alt for meget varme. Selvom vi har nydt at vi ikke skulle slæbe på overtøj på vores museumsture, så er det nu stadig alt for varmt. Lejligheden har alle vinduer og døre åbne - og alligevel er det altid et par grader varmere inde end ude!

Men de sidste par uger har stået på forberedelse til det nye skoleår kombineret med udflugter og sjov og ballade med pigerne. Og så har vores sommer generelt stået i udflugternes tegn; Givskud Zoo, Marstal Søfartsmuseum, Dyrehaven og Ordrupgaard er dem jeg husker bedst på stående fod. Og det giver jo også god mulighed for at jeg kan lave lidt "billedspam". Med spam på (ja, man så vel også lidt Monty Python...)...

Vi havde lejet et sommerhus på Ærø, hvor havet altid var rundt om hjørnet....

Legepladserne i Givskud Zoo var en stor succes hos os alle.

Når nu den dersens ferie slutter mandag er jeg tilbage på min skole - nu som fastansat. Og nu også som fast pendler med cykel og tog frem og tilbage. Det er her jeg kobler til og fra arbejdets gear, og det er her jeg nogle gange bliver overrasket over samtaler og meninger fra de andre passagerer, mens jeg gemmer mig bag min (tog)bog eller min tablet med arbejde. Jeg glæder mig faktisk lidt. For selvom vi har hygget og haft en skøn sommer, så er det jo stadig hverdagen der er mest af og som holder én glad resten af året. Generelt er jeg måske egentlig ikke så meget for at dele det op i ferie og hverdag, for det hele er jo en del af de liv vi lever. Måske skulle vi i stedet bare prøve at få så meget sommer og ferie ind i hverdagen som muligt.

Sol fra ovenlyset på mn "lokale" metrostation, der bringer feriestemning til pendlerlivet.

Opdateringer i læssevis

Jeg bruger tiden på andre ting end at blogge, og her er en "lille" liste over dem:

- Jeg passer børn...

- Vi har været på Frederiksborg Slot... Denne gang med fantastisk snart 3-årig Store i prinsesse-kjole. Kjoler og den slags kan prøves i børneudstillingen i kælderen. Prøv det!

- Jeg arbejder... og er super stolt af alle mine elever!

- Jeg læser "Death on the Nile" af Agatha Christie... Total ferie-stemning på min togtur til og fra arbejde.

- Har en hel hylde med nye og gamle bøger som jeg gerne vil læse, og som jeg kigger på med længsel hver eneste dag. Og så er der også lige de fagbøger som jeg gerne vil læse for sjov og arbejdsrelateret. Det må blive engang når ungerne bliver asociale teenagere.

- Jeg strikker på en kjole til Mini. Og som jo helst skulle blive færdig inden efteråret - og jeg tror jeg når det!

- Jeg læser stadig blogs. Og så et stille tak til Louise for at have lagt mærke til min lille blog. Det er en helt fed følelse at føle sig set og læst. Og jeg kan kun sige, at tankerbag.dk stadig er en af mine klare blog-favoritter.

- Jeg roder med det der Twitter @kulturmor. Der opdaterer jeg med små sjove ting fra hverdagen, glæde over turene med ungerne og en masse re-tweets om alt mellem kemi og skønlitteratur.

- Jeg ser serier på tv'et i de sene nattetimer inden jeg går omkuld af træthed. Som regel sammen med min Hr. Mand og en tallerken med hjemmelavede oste-chips. Mmm.... På den måde er jeg kommet gennem House of Cards sæson 2 (okay, men kunne være mere elegant), How I Met Your Mother sæson 7 (god, men manglede lidt skarphed i humoren), Downton Abbey sæson 1-3 (fantastisk serie! Men har IKKE set de seneste afsnit da de gik på DR, da de ligger midt i vores putte-ritual, og jeg nægter at se halve afsnit og to minutter her og der. Men glæder mig helt vildt!) og Mad Men sæson 3 (Venter i spænding til der kommer flere afsnit på det der Netflix).

- Og så fylder jeg vaskemaskinen gang på gang, fylder opvaskemaskinen og stiller på plads bagefter, leger i sandkassen på altanen, tømmer potten igen, skifter bukser på Store, lægger tøj sammen og gør rent. Og så glemmer jeg i alt rodet, børnefødselsdagene, madlavningen, søvn på upraktiske tidspunkter at blogge og bage boller. Og sådan er det bare, når man vil det hele på én gang. Så må man prioritere!

Den der arbejdstid...

Så er Mini startet i vuggestue. Hun er vist ikke længere så mini som jeg gerne vil gøre hende til, for hun går rundt med os i hånden og varmer op til det første skridt på egen hånd.

Jeg render rundt og knokler med at få arbejdet til at flyde så godt som muligt. Når man arbejder med mennesker handler det tit om at finde måder at komme godt rundt om alle typer og (i mit tilfælde) at lære dem noget. En af de ting jeg gerne vil lære dem er at tage ansvar for egen læring og at udbyttet følger indsatsen. 

Sådan er det når man studerer. Sådan er det når man har børn. Sådan er det når man arbejder. Ofte i hvert fald...Jeg læste for lang tid siden noget om diskussionen om deltid vs. fuldtid vs. mertid når man har børn. Jeg tror nok jeg ville kunne leve med deltid. Men jeg ville enten kede mig, blive doven eller bare lave mere end jeg skulle (om muligt). For jeg trives nok bedst med fuldtid (med mulighed for mertid i perioder). Jeg ville heller ikke synes om at arbejde mertid konstant (som for eksempel at være selvstændig). Lidt af hvert en gang imellem passer mig fint.

Det er jo det evige dilemma imellem job/mor-tid og børnene. Jeg har ikke svaret, og svaret er forskelligt alt efter hvem man er. Jeg så et program (også for noget tid siden - på DR2) om nogle mødre der valgte job fra og gik hjemme. Lige præcis dét gad jeg faktisk ikke. Hatten af for dem der gider, men jeg gider ikke. Jeg har prøvet at gå hjemme i tre måneder mellem studie og den officielle barsel begyndte, og i den tid passede jeg Store på fuldtid. Det var ikke min kop te. Jeg savnede min faglighed og jeg savnede andre faglige personer. Bare det at kunne snakke med nogen om andre ting end børn savnede jeg SÅ meget. Selvom jeg er mere end almindeligt glad for at arbejde med mennesker, så kan jeg ikke gøre det til en faglig udfordring at passe mine børn. Sorry!

 Så er der jo også det der med karriere... Og det må blive en anden gang, for lige nu vil jeg sætte mig ind i sofaen med "The Bell Jar" af Sylvia Plath og tilbuds-påskechokolade fra min yndlings-chokoladeforretning (Tænk at have sådan én ;-) ).

Vikinger, veninder og kvinder sådan generelt...

Påsken er tæt pakket op, men jeg kunne liiiige få proppet et veninde-besøg i Aarhus ind i kalenderen. Det er jo her jeg har studeret, boet og besøgt alle museerne mindst tre gange. Så siden jeg flyttede sidste år har jeg glædet mig til at komme tilbage til mit Aarhus. Og på en eller anden måde har jeg haft en idé om et solbeskinnet Aarhus, hvor alting åndede fred og idyl.... 

Heldigvis holder Aarhus (næsten) altid hvad hun lover, så jeg brugte en halv eftermiddag med cafébesøg (uden børn), venindesnak (uden børn), shopping (uden børn) og museumsbesøg (uden børn)... Fantastisk! 

Museumsbesøgene blev "kun" til Vikingemuseet og Kvindemuseet.

Vikingemuseet er lille og er Moesgaard Museums repræsentant inde i byen. Desuden er udstillingen efterhånden ved at være lidt gammel. Den er stadig skøn, men bærer altså præg af de mange år på bagen. Meget brun og meget slidt nogle steder. Men udstillingen gør hvad den skal, og har en del gode detaljer med. Desuden er det gratis, så ingen brok herfra... Desuden er Moesgaard jo i gang med at kreere et nyt museum ude i skoven. Det glæder jeg mig simpelthen SÅ meget til.

Kvindemuseet er et af de steder jeg kommer igen og igen (og det samme gør andre). De har altid noget spændende og aktuelt som særudstilling. Og så er Barndommens Museum altid et besøg værd - både med børn eller legesyge voksne. Her må man kravle på montrene og hygge i sækkestolene, bare man tager skoene af først. Men denne påske gik jeg efter særudstillingerne med StineStregen og Storm P. Begge udstillinger med fokus på forholdet mellem mænd og kvinder. Super udstillinger! Og så kan det jo lige siges at StineStregen også har sin egen side her med sine tegninger.

Desuden skal man altid tage en tur i Kvindemuseets café. Der er legeborde til ungerne og hjemlig hygge for alle pengene. Vi fik i hvert fald brugt laaaang tid derinde på ren venindesnak.

Og da jeg tog hjem efter aftensmad hos en af veninderne savnede jeg børnene helt og aldeles! Så ved man at man er tanket op på mig-tid...

Teknologien og den dårlige samvittighed

Store spiller på vores fælles husholdnings-tablet. Det har hun gjort siden hun var cirka et år gammel. Før det var hun flittig bruger af min smartphones billedarkiver, hvor hun kiggede på det ene billede af mor og far og sig selv efter det andet. Nu er Mini så begyndt at fatte interesse for alt der har en skærm. Hun har så en tendens til at mene at skærme bør kunne spises, som Hr. Mand og jeg ikke er enige i. Så det gælder om at få gemt alle skærme væk, hvis de er under opladning eller skal bruges til "seriøse voksen-ting" som Facebook og Twitter. Og reelt arbejde også...

Derfor kan man nogen gange finde min lille lysende skærm under dynen efter sengetid. Der gemmer den sig for ikke at vække Mini i tremmesengen ved siden af, mens jeg nørder med blog eller kultur-hjemmesider.

Men den tager godt nok meget tid fra samværet med børnene. Alt det der med sociale medier og den konstante trang til liiiiige at tjekke et eller andet som man liiiige kom i tanker om. Så jeg har taget konsekvensen. Jeg tjekker min private mail når jeg har et ledigt minut efter jeg er kommet ind ad hoveddøren. Ellers ligger mobilen og tabletten brak i tasker og på reoler indtil børnene sover... For det meste da... Nogen gange glemmer jeg den oven i købet helt. Hvilket jeg faktisk synes er helt utroligt! For i min barsel kunne jeg bruge (alt) for lang tid på nettet med nørderier. Det var sådan jeg koblede af fra 24 timer med børn på og omkring mig hele tiden. Og det har jeg ikke dårlig samvittighed over. Men nu hvor jeg arbejder igen, så prøver jeg at få 24 timers samvær med mine børn i de 4 timer jeg er sammen med dem på en hverdag - og så vil jeg hellere have en børnehånd i hånden end en mobiltelefon.